Sønderjysk scoop …

Beliggenhed-beliggenhed!

Borgmester-jubel over nyt datacenter: Aabenraa er den helt rigtige placering. Aabenraa-borgmester Thomas Andresen mener, at et Apple-datacenter vil gavne væksten i hele Sønderjylland.

Politikerne i Syddanmark har svært ved at få armene ned, efter at det her til morgen er blevet offentligt kendt, at Apple bygger et nyt datacenter vest for Aabenraa. Sagen har været behandlet under fortrolighed i byrådet i Aabenraa Kommune gennem 2 år. Det er derfor først nu, det er kendt, at et område på 285 hektar landbrugsjord nord og øst for højspændingsstationen Kassø skal bruges til at huse Apples computere, der driver nogle af it-gigantens mange tjenester.

Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V), fremhæver Aabenraas beliggenhed som central i valget af kommunen som hjemsted for den amerikanske virksomheds nye datacenter. – Aabenraa har både den helt rigtige centrale placering i Nordeuropa og den veludbyggede infrastruktur, som store virksomheder lægger vægt på, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

– Det er en helt fantastisk nyhed. Det viser, at Danmark er ved at blive et slags Silicon Valley for datacentre. Det er nu datacenter nummer fire. Det er også en cadeau til, at vi har en høj forsyningssikkerhed og en stor andel af grøn energi, siger Lars Christian Lilleholt til DR Nyheder.

Del dette med dit netværk: