Vinder af DI Pris 2017

Vinder af DI Prisen kan hjælpe millioner af kronisk syge. Årets vinder, LEO Innovation Lab har en ambition om at gøre livet lettere for millioner af mennesker med kroniske sygdomme. Foreløbig har virksomheden udviklet ti forskellige sundhedsapps, der hjælper patienterne til at klare de udfordringer, der er forbundet med at have en kronisk sygdom. Den indsats sikrer nu virksomheden DI Prisen 2017.

DI Prisen blev uddelt på DI Topmødet i Operaen i København. Det er anden gang prisen uddeles. Den går til en virksomhed, som har skabt nye muligheder og omsat dem til vækst og arbejdspladser til gavn for det danske samfund. Ved årets prisuddeling har det været et krav, at virksomheden har benyttet digitale teknologier til at udvikle produkter-ne.

– Med LEO Innovation Lab er medicinalvirksomheden LEO Pharma gået en helt ny vej. De forskellige sundhedsapps gør det lettere for folk at leve med en kronisk sygdom. Samtidig giver det LEO Pharma en uvurderlig viden, som de kan bruge i udviklingen af ny medicin, siger Mads Thimmer, der stod for prisoverrækkelsen på vegne af ekspert-komiteen bag DI Prisen.

LEO Innovation Lab har blandt andet udviklet en app, hvor patienter via foto kan følge udviklingen af deres sygdom i samarbejde med lægen. En anden app ser på sammen-hængen mellem glæde og livet som psoriasispatient.I alt har virksomheden udviklet ti apps. Gennem dem har de fået kontakt med 120.000 mennesker i over 130 lande. En del af den viden, som LEO Innovation Lab samler op, kommer retur til LEO Pharma. Her indgår den i nye produkter eller forretningsmodeller, der kan bringe virksomheden sikkert ind i fremtiden.

 

 

Del dette med dit netværk: