Kommentar: Skoda vs Odense

Kommentar: Skoda vs Odense

Af advokat Helle Lorentsen Bøgeskov(Foto) og stud.jur Morten Bordrup (artikelfoto)

Klagenævnet for Udbud har d. 29. september 2017 afsagt kendelse i en sag, som Skoda Transportation a.s havde anlagt mod Odense Letbane P/S. Klagen handlede om behandling af forbehold ved udbud med forhandling efter det tidligere forsyningsvirksomhedsdirektiv (2004/17). Klagenævnets kendelse kan dog til fulde overføres på udbud med forhandling under såvel det nuværende forsyningsvirksomhedsdirektiv (2014/25) som Udbudsloven.

Klagesagen:

Klagen vedrørte Odense Letbanes udbud af levering af minimum 14 togsæt til den nye letbane i Odense og efterfølgende vedligeholdelse af togsættene.

Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Priskriteriet bestod af flere delkriterier, og et af disse var prisen på ”Maintenance Option and Performance Price”, som vægtede 25% i forhold evalueringen af prisen. Sagen vedrørte optionen på almindelig vedligeholdelse. Optionen ”løb” i en 10-årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere 5 år. Klagenævnet betegnede optionen som ”en væsentlig del af den udbudte ydelse”.

Skoda og 4 andre tilbudsgivere var blevet prækvalificeret til at deltage i udbuddet. Af de 5 prækvalificerede tilbudsgivere, valgte kun Skoda og vinderen (Stadler Pankow GmbH) at afgive endeligt tilbud.

Odense Letbane meddelte Skoda ved tildelingsbeslutningen d. 28. april 2017, at deres tilbud var ukonditionsmæssigt fordi, Skoda i sin tilbudsliste havde taget forbehold for at lægge et pristillæg på vedligeholdelsen, når et enkelt togsæt havde kørt mere end et bestemt antal kilometer.

Skoda havde således skrevet, at ”The determined monthly payment applies in the event of 82.500 km run +/- 3 %. If the number of kilometres established by the customer is exceeded, a new price agreement will be set up”.

I sin evaluering af det endelige tilbud fandt Odense Letbane, at dette forbehold var i strid med den prisreguleringsklausul, der fremgik af udbudsmaterialet og erklærede Skodas tilbud ukonditionsmæssigt.

På baggrund af dette indgav Skoda klage til Klagenævnet for Udbud med påstand om, at Odense Letbane havde handlet i strid med forsyningsvirksomhedsdirektivet og især principperne om ligebehandling, ikke-diskrimination og gennemsigtighed ved at have erklæret Skodas tilbud for ukonditionsmæssigt.

I sin klage lagde Skoda særligt vægt på, at Odense Letbane burde være afskåret fra at erklære Skodas endelige tilbud for ukonditionsmæssigt, da forbeholdet også indgik i Skodas indledende tilbud, og Odense Letbane ikke tidligere havde erklæret tilbuddet for ukonditionsmæssigt.

Odense Letbane argumenterede på den anden side for, at de var berettiget og forpligtet til at forkaste tilbuddet som ukonditionsmæssigt selvom, de ikke havde taget stilling til forbeholdet i deres evaluering af det indledende tilbud.

Kendelsen handler om, at man som tilbudsgiver i et udbud med forhandling bærer risikoen for evt. forbehold i det endelige tilbud, som gør tilbuddet ukonditionsmæssigt, og at dette også gælder, selvom forbeholdet indgik i et tidligere tilbud, hvor ordregiver ”blot” ikke så det. I artiklen ”løber” vi kort i gennem kendelsen og giver derefter praktiske tips til, hvordan man som ordregiver og tilbudsgiver undgår at stå i en sådan situation en anden gang:

Læs hele artiken her: http://nplaw.dk/artikel/kendelse-gennemsigtigheden-gaelder-naesten-processer-udbud/

 

Del dette med dit netværk: