Solvarme & geotermi i uendelige mængder

– Vi var først. – Det er vel retfærdigvis os, dvs. vores sektor – alias de mange lokale smedemestre, som har ageret pionerer og fødselshjælpere, til at få etableret grundlaget for hele den danske milliardeksport af energiprodukter og services. En eksport, der i 2016 udgjorde 85 milliarder kroner – 12 procent af hele Danmarks vareeksport, sådan siger adm. direktør for Arbejdsgiverne Mads Graves Larsen med et stort smil på læben.

Og tankevækkende er det, at bl.a. det omstridte skolesamvirke i Tvind og aktiviteter i Thy og omegn for hele 40 år siden reelt sikrede at et langt industrielt eventyr blev sat i ”bevægelse” – og at industrien greb udfordringen og gik sammen om at bygge energianlæg med solid støtte fra de mange lokale smedemestre. Og det i en tid med intens folkelig debat om hvorvidt Danmark skulle have atomkraft eller ej. – Vi er stadig med på banen, fastslår Mads Graves Larsen – og peger bl.a. på det medspil de mange lokale el- og smedevirksomheder spiller, når der skal realiseres energibesparelser mv. anno 2017.  Mads Graves Larsen fastslog at Arbejdsgiverne hilser en revision af rammevilkårene for energi-spare-ordningen velkommen … hele 40 % af vores medlemmer mener ikke at reglerne overholdes – og det kan nok kalde på en sanering, lyder kommentaren.

Førerpositioner. – Danmark har solde førerpositioner og det i hele energispektret – fjernvarme, vind, bioenergi og effektiv energiteknologi. Den grønne omstilling er i gang overalt og i hele verden. Det aktuelle tempo overgår prognoserne gang på gang – og her er det vores rolle at være med til at sikre, at de danske virksomheder høster frugten af den danske pionerindsats. Det fastslår Chefkonsulent Hans Peter Slente fra DI.

Han fortsætter: – Der efterspørges både mere energi og grønnere energi. Væksten i udbredelse af VE stiger i takt med at den grønne energi bliver stadig mere konkurrencedygtig. Visionen er fortsat betydelig vækst, dette så branchens eksport runder 140 milliarder kroner i 2030 ifølge prognoserne.

State-of-Green har en rolle, hvor vi er med til at sætte fokus på energibranchens hovedmarkeder Tyskland, Storbritannien og USA, hvor vi er med til at understøtte, at der ved fremstød indledes dialog mellem energimyndigheder og aktører fortæller chef for State-of-Green, Executive Director Finn Mortensen.

En velfungerende hjemmeside giver et godt overblik over de store ressourcer og indsatser, som de danske virksomheder på områder kan være med til at løse – siden er meget velbesøgt og findes nu også på tysk. De store lande Kina og Indien er naturligvis også store vækstmarkeder – og også her har vi nøje fokus på vækst- og eksportmuligheder, siger han.

Vækstfremme og forskning. Danmark bør selv sagt bygge videre på sine stærke traditioner for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Det samspil, som EUDP har med de danske aktører, den danske energiindustri er en solid grundsten i den succes som virksomhederne har opnået og som kommer landet til gavn,

Formand for EUDP Thea Larsen peger blandt andet på EUDP-støtten til en række projekter, der søger at fremme lavtemperaturfjernvarme. Et konkret projekt skal sikre energiforsyning til 105 nye familiebolig i Fredensborg. Dette via teknologi, der giver gode muligheder for udnyttelse af lavtemperatur-kilder, overskudsvarme  og også geotermi. Thea Larsen betoner at vi på fjernvarmeområdet, med 2000 varmeanlæg, har verdens mest effektive system – og at det tillige repræsenterer en teknologieksport for tæt på 5 milliarder kroner.

Geotermien har svære vilkår i Kongeriget. Det fastslår Statsgeolog Lars Henrik Nielsen fra GEUS. Han fastslår, at han ser en stor fremtid for geotermi i Danmark, således som man også ser det i flere nabolande. Geotermisk energi producers ved varmedannende processer i Jordens indre. I Thisted har man udnyttet geotermien siden 1948 og siden er der kommet anlæg til i 2005, Margrethesholm og 2013 i Sønderborg. Andre steder internationalt er man meget længere fremme. I Paris udnyttes geotermisk energi meget mere intensivt.

Lars Henrik Nielsen fortæller, at et sågar konservativt energiestimat viser, at varmeressourcen i den danske undergrund på land er 3 gange større den energimængde, som Danmark i alt forventer at producere fra Olien i Nordsøen – og at den tekniske varme ressource vil kunne dække landets varmebehov i mange hundrede år. Problemet omkring udbredelse skal primært findes i høje anlægsomkostninger – og da initiativet ligger hos små fjernvarmevirksomheder med begrænset geologisk viden, syntes der ikke at være tilstrækkelige incitamenter til at komme i gang.

Lars Henrik Nielsen peger ligeledes på, at der hidtil har manglet industriel professionel involvering baseret på stordrift.

Solvarmen. Solvarmen har for alvor fået tag i Silkeborg, det fortæller Projektchef Mogens Lyhne, Silkeborg Kommune. Han fortæller, at forsyningens bestyrelse har truffet afgørelse om at den fremtidige fjernvarmeforsyning i Silkeborg, skal stå på ”tre ben”. Dels ønskede man etableret et solvarmeanlæg, delville man sikre en yderligere optimering af det eksisterende kraftvarmeværk – og sluttelig ville man også fokusere på eventuel anvendelse af biomasse.

Solvarmeanlægget i Silkeborg er etableret i 2016 og sikrer at 20% af byens varmebehov nu dækkes fra et 50 ha stort projektareal. Der er monteret 12.485 solpaneler over et 156.000 m2 stort projektareal. Panelerne skal sikre en årlige varmeproduktion på 80.000 MWh, fortæller Mogens Lyhne.

Solvarmeanlægget i kombination med en optimering af byens kraftvarmeværk er etableret for at dæmpe konsekvenserne af bortfaldet af grundbeløb. Det er store investering, der alle arbejder i retning af en stadig grønnere profil. Vi er på vej, og vi skal nok nå en fossilfri varmeproduktion i 203o – men vi krydser fingre for at en afgiftsomlægning ikke pludselig slår bene væk under vores løsning. Lad os nu få stabile rammebetingelser for nuværende og kommende investeringer frem mod 2030, lyder ønsket fra Silkeborg.

Del dette med dit netværk: