Ditmer i agilt samarbejde

Sammen med Naturvidenskabernes Hus har Ditmer udviklet en digital platform til en landsdækkende naturfagsmaraton.

Hvordan kan en fabrik flytte flest mulige kuglepenne på kortest mulig tid? Hvordan kan en landsby i Indonesien få rent drikkevand? Det er nogle af opgaverne i en landsdækkende naturfagsmaraton, som op mod 25.000 skoleelever deltager i hvert år.

Bag den digitale platform, der styrer afviklingen af begivenheden, står digitaliseringshuset Ditmer, dette via en ny platform, der digitaliserer manuelle arbejdsgange. Stabler af papirbunker, ventelister og logbøger – er en saga blot. Website-design har fået brush-up i agilt samarbejde – og veldefineret projektbudget var komponenterne.

MAN VED IKKE LIGE … – Som kunde er man lidt spændt på agile projekter, fordi man ikke ved, hvad man får, og hvad der bliver skåret fra i sidste ende. Her var der dog i ordets egentlige betydning tale om et agilt samarbejde, hvor begge parter har haft en fælles målsætning om at skabe den bedst mulige løsning til gavn for brugerne. Ditmer har også været særdeles gode til at sætte sig ind i vores behov og tanker, siger Torben Mikkelsen.

Projektet blev skudt i gang med et fælles idéudviklingsforløb og udarbejdelse af en enkel prototype, som skabte klarhed over behov og udfordringer. Herefter skete den tekniske udvikling i tæt parløb mellem Ditmers udviklere og Naturvidenskabernes Hus.

Platformen er taget i brug fra den 1. november 2017 af medarbejderne i Naturvidenskabernes Hus og over 1.000 lærere, som blandt andet har brugt platformen til at tilmelde deres klasser og uddele opgaver til eleverne. Platformen integrerer med UNI-Login, og brugerne har taget godt mod den nye platform. Også internt i Naturvidenskabernes Hus har der været stor tilfredshed med resultatet.

BEGEJSTRING. – Alle i huset uanset arbejdsområde er begejstrede for den nye løsning, som har høstet meget ros for at være lettilgængelig og overskuelig. Platformen er både oplevelsesmæssigt, teknisk og pædagogisk et kæmpeløft i forhold til, hvad vi havde før. Som projektleder er det også tilfredsstillende, at vi ikke bare kom i mål til tiden, men også under budget,” siger Torben Mikkelsen.

De deltagende skoleelever i naturfagsmaratonen går i 5. og 6. klasse og kommer fra omkring 50 danske kommuner. I december og januar 2017 arbejder eleverne i skolen med opgaverne fra den digitale platform, hvorefter der er finale i slutningen af januar 2018.

Læs hele nyheden her: https://www.ditmer.dk/cases/agilt-samarbejde-bag-ny-platform-til-25000-skoleelever

 

Del dette med dit netværk: