Offentlig Bonus- og præstationsløn?

Bonus er dårlig praksis. Det er en dårlig praksis, og ingen direktører burde få bonusser i Region Hovedstaden. Sådan sigerregionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), efter at DR Nyheder i går via en aktindsigt kunne fortælle, at direktøren for det udskældte it-system Sundhedsplatformen havde fået udbetalt en bonus i 100.000-kroners klassen – og det til trods for en række mere eller mindre alvorlige problemer i implementeringsfasen.

– Jeg er ikke i tvivl om, at det denne her direktør har arbejdet hårdt for at få implementeret Sundhedsplatformen, men der er også en masse andre medarbejdere, der har knoklet og stadig knokler for at få Sundhedsplatformen til at fungere tilfredsstillende, siger hun til DR og fortsætter: – Jeg synes, at det er en dårlig praksis, og jeg vil tage det op med den pågældende koncerndirektør, der har udbetalt denne her bonus, så vi ikke fører denne her praksis videre, siger regionsrådsformanden, der slår fast, at det ikke er gængs praksis i regionen at give resultatløn.

I aftalen om bonussen, som er indgået i januar sidste år, fremgår det, at den pågældende direktør fik sin bonus ”for det særlige ansvar for Sundhedsplatformens samtidige implementering i Region Hovedstaden og Region Sjælland”. Vi skal drøfte, om vi giver en god nok løn til de direktører, som for eksempel knokler for at levere en sundhedsplatform til tiden, eller skal vi give resultatløn, som vi bagefter ikke kan stå på mål for.

DR: Bonusordningen møder mildest talt hovedrysten hos professor i klinisk medicin og overlæge Jacob Rosenberg. Han har selv arbejdet med it-systemet Sundhedsplatformen, siden det for godt halvandet år siden blev taget i brug i Region Hovedstaden, og kalder det nye it-system for den ”den største offentlige it-skandale nogensinde”.

– Det er at gøre klinikkerne til grin, hvis man siger til det hårdtarbejdende kliniske personale, at der er udbetalt en bonus for succesfuld implementering. Det er hovedrystende, siger Jacob Rosenberg, der desuden sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden for Liberal Alliance.

Også bonusløn og ordninger for såkaldt præstations-bonus, der skriger til himlen bl.a. i Banedanmark, er aktuelt til politisk drøftelse …

Del dette med dit netværk: