Klare grænser

DI er glade for ny bred politisk aftale. – Vi kan i dag glæde os over, at et bredt flertal i Folketinget netop har indgået en aftale, der skal sikre fair konkurrence mellem det offentlige og private virksomheder, lyder det.

DI Rådgiverne har længe efterlyst klare grænser for, hvilke opgaver det offentlige må udføre, således at de ikke går uden for deres kerneopgaver og træder ind på private markeder. Der bliver nu nedsat en arbejdsgruppe med blandt andre DI, der skal se på grænserne for den offentlige sektor.

DI: Udspillet flugter fuldt ud med vores forslag til at få gjort noget ved problemet. Vi har kæmpet for ændringer på lige præcis de centrale områder for at mindske offentlig konkurrenceforvridning gennem de seneste 4-5 år. Vi vil i det kommende stykke tid fastholde presset i arbejdsgruppen for at få sat klare grænser op for det offentliges aktiviteter på private markeder. Og ligeledes vil vi følge arbejdet med at få indarbejdet OECD’s regler for prissætning i de danske regler tæt, lyder en udtalelse fra Henriette Søltoft, branchedirektør, DI Rådgiverne.

Del dette med dit netværk: