INDKØB, UDBUD & OPS

Fortsat uro om SKIs fødevareudbud

Den politiske storm er endnu ikke drevet over. Regeringen kan fortsat komme i mindretal i sag om fødevareudbud. Sådan siger Socialdemokraternes ordfører på området Simon Kollerup – og han støttes af DFs repræsentant.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre står sammen om at ændre på SKI udbud og puster endnu engang liv i debatten om, hvorvidt danmarkshistoriens største offentlige fødevareudbud på 1,6 milliarder bør opdeles i delkontrakter.

Efter et samråd er partierne nu klar til at bringe regeringen i mindretal i sagen. Bl.a. er stillet følgende opfølgende spørgsmål til ministeren:

Spørgsmål 725: Vil ministeren i forlængelse af samrådet om det kommende SKI-udbud om levering af fødevarer afholdt den 17. maj 2018 oversende SKI’s oprindelige begrundelse for ikke at opdele kontrakten om fødevarer og begrundelsen for ikke at opdele kontrakten ved genudbuddet?

MF Simon Kollerup (foto) opfordrer i dagens TV2 nyheder regeringen til atter at genoverveje mulighederne for opdeling af udbuddet i mindre enheder, således at flere end 3 leverandører kan deltage – f.eks. ved at regionalisere udbuddet.

De 3 partier, der repræsenterer et mandatmæssigt flertal imod regeringen kan således risikere at bringe regeringen i mindretal i Folketinget