INDKØB, UDBUD & OPS

SKI-kritik uden bund i fakta

Mediq-direktør Ulrik Rokkedals påstand, om at kommunerne får lige så gode priser uden om SKI, er lodret forkert. En systematisk gennemgang af kommunernes fakturaer de seneste tre år viser, at de kommuner som er omfattet af SKI-aftalen, køber præcis de samme varer fra Mediq 26 pct. billigere end kommuner uden for aftalen. Det fastslår markedsdirektør i SKI, Rasmus Lund Kongsgaard (foto) i Berlingske Business den 28. juni.

At SKI-udbuddene ikke tager hensyn til borgernes behov, fordi leverandørerne ikke kan fylde nye produkter på aftalen, afviser Rasmus Lund Kongsgaard også. Ligesom på kommunernes egne aftaler kan leverandørerne opdatere sortimentet på SKI-aftalerne. I øvrigt en mulighed Mediq sjældent gjorde brug af, før selskabet leverede gennem SKI, bemærker Rasmus Lund Kongsgaard.

Men det er rigtigt, at SKI går op i priser, sådan som Ulrik Rokkedals pointerer i sin kritik. At kritisere SKI for at opfylde et af sine formål er ikke ganske rimeligt, forstår man på Rasmus Lund Kongsgaard.

Ved at købe ind via SKI sparer det offentlige 800 mio. Kroner årligt. Alene på SKI-aftalen med Mediq sparer de 54 kommuner som er omfattet af aftalen mere end 15 mio. kroner, oplyser Rasmus Lund Kongsgaard.ard