Aktuel leverandør

DI-portræt af Vraa Dampvaskeri

DI sætter velfortjent fokus på Vraa Dampvaskeri. Vraa Dampvaskeri har længe været helt i front med automatisering. Men det er alligevel grundlæggende et stærk familiesammenhold, som driver værket.

– Vores farfar havde et vaskeri, og det tog han med sig, da han flyttede hele familien med sig her til Vrå i midten af 50erne, fortæller Stina Nordmand Rasmussen, som er CSR Manager på Vraa dampvaskeri og et af tre voksne børn, som er ved at overtage virksomheden fra forældregenerationen. Familien har endda gamle billeder af oldefar, der i sin tid kørte rent vasketøj ud til bondegårdene i hestevogn. Så det at drive vaskeri ligger blodet på familien Rasmussen og har gjort det i generationer. I dag er vaskeriet ét af landets absolut største – og et af de mest teknologisk avancerede. Det sidste ligger også i blodet.

– Vores far er stadig adm. direktør hos os. Han er 70 år, men er her stadig hver dag fra morgen til aften. Og han har altid gået meget op i, at vi var på forkant med den ny teknologi, fortæller Stina Nordmand Rasmussen – og hun suppleres af sin bror Martin Nordmand Rasmussen, som er salgs- og økonomichef på vaskeriet.

– Allerede i starten af 90erne begyndte vi f.eks. at sætte chip i det tøj, som vi vasker og lejer ud. Det betød bl.a., at vi kunne sikre, at arbejdstøjet altid endte hos den rette medarbejder ude hos kunden. I dag er det noget, som alle gør, og de nye chip kan meget mere. Men vi var blandt de første – og det er vores fars fortjeneste, siger han.

Bror, Thomas, er Teknisk Chef. Det er et stort aktiv når ny teknologi og udvikling af nye maskiner er på dagsordenen

Læs hele DIs portræt af Vraa Damvaskeri her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-service/manedens-medlem/manedens-medlem/2018/10/vraa/