Kullene sendes på pension

Mere end en tendens: Siden 2010 er Danmarks kulforbrug reduceret med 60 pct. – og siden 1990 er kulforbruget reduceret med 74 pct. Danmarks forbrug af kul er styrtdykket på ét år. Det danske forbrug af kul faldt med 25 pct. i 2017. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi med godt 11 pct. Sådan lyder blot to af konklusionerne i den årlige energistatistik fra Energistyrelsen.

I 2017 var det lidt mindre klimabelastende at bruge strøm og varme i de danske virksomheder og husstande. Det viser seneste udgave af Energistyrelsens årlige energistatistik. Forbruget af kul til produktion af varme og elektricitet er faldet med 25,5 pct. på blot ét år. Tallet svinger fra år til år, alt efter, hvor meget vedvarende energi vi producerer og benytter, men tendensen er klar. Kul er hastigt på vej ud af det danske energimix. – Det er gode nyheder, at energi fra kul er faldet mere end en fjerdedel i 2017. Selvom der er udsving fra år til år, viser det, at det går den rigtige vej med omlægningen af de kulfyrede kraftværker og regeringens mål om at få sendt kullene på livslang pension inden 2030,  siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Den afgørende faktor i det kraftige fald i forbruget af kul er omlægningen til biomasse i de centrale kraftvarmeværker. Dertil kommer en stigning i vindenergi i 2017 i forhold til 2016.

Det samlede forbrug af vedvarende energi mm. er vokset tilsvarende og steget med 11,4 pct. fra 2016 til 2017. Samtidig er CO2-udledningerne fra vores energiforbrug faldet med 6 pct. i takt med, at energiforbruget i højere grad er kommet fra vedvarende energikilder. – Tallene taler deres tydelige sprog. Når det lykkes os at erstatte kul med vedvarende energi, så udleder vi også mindre CO2. Og i 2017 er tallene så markante, at der ikke er nogen tvivl om, at udviklingen går i den rigtige retning for vores klima, siger Lars Chr. Lilleholt.