INDKØB, UDBUD & OPS

Åbent samråd om Atea

Finansudvalget:  06-12-2018 kl. 13:00

Åbent samråd i Finansudvalget om kontrakter og samarbejde med Atea. Det kan du følge her: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20181/fiu/td.1530524.aspx

Innovationsminister Sophie Løhde (V) var torsdag, den 6. december i samråd med Folketingets Finansudvalg, der har bedt hende klarlægge de ‘konsekvenser, det vil få for den offentlige sektors kontrakter og samarbejde med Atea, at en række tidligere chefer er blevet dømt for bestikkelse.’

“Konkret ønsker innovationsministeren blandt andet, at man får klargjort, hvordan man inden for EU’s udbudsdirektiv kan stramme reglerne, så dømte virksomheder kan udelukkes fra fremtidige udbudsforretninger, og hvordan man kan annullere indgåede kontrakter, hvis en virksomhed for eksempel begår bestikkelse i en kontrakts løbetid,” Sådan lød det iflølge Computerworld allerede forud for mødet fra Finansministeriet.

Atea blev i sagen idømt en bøde på 10 millioner kroner, og accepterede dermed sin rolle i sagen. Selskabet er fortsat leverandør til det offentlige.

Sophie Løhde udtrykte på mødet, at hun var ‘dybt forarget’ over Atea-sagen, hvor ‘en virksomhed har bestukket offentligt ansatte, som hun kaldte både ‘moralsk forkasteligt’ og ‘fuldstændigt uacceptabelt.’ “Og det skal vi slå langt hårdere ned på, så vi sender et tydeligt signal om, at det accepterer vi på ingen måde i Danmark,” lød meldingen fra ministeren, der høstede ros fra oppositionen for sin stillingtagen og reaktion på sagen, der bl.a. rummer en årlig revision/gentagelse af regeloverholdelse fra Atea som byder på offentlige opgaver – foreløbig for en periode på 4 år.