SAMFUND

22 initiativer og 27 anbefalinger

Reformudspil: Bedre offentlig ledelse, nyt Regeringsudspil – 22 konkrete initiativer og 27 anbefalinger – om ledelse om kompetencer, skal løfte kvaliteten i den offentlige ledelse og sætte fokus på, hvordan ledere og medarbejdere kan udvikle deres kompetencer, så den offentlige sektor er rustet til fremtiden. Omkring 820.000 offentligt ansatte går hver dag på arbejde for at gøre en positiv forskel for borgerne og for samfundet. De skal have de bedst mulige rammer for at kunne bruge deres faglighed og levere velfærd af høj kvalitet.

– Ledelse spiller en helt central rolle på enhver arbejdsplads. Dygtige og engagerede ledere, der fx giver medarbejderne plads til at bruge deres faglighed og inddrager dem i tilrettelæggelsen af opgaverne, skaber ofte de bedste resultater og gode arbejdspladser med høj trivsel. Derfor er det også helt afgørende, at vi har dygtige offentlige ledere, der kan sætte en retning, og samtidig forstår værdien af, at opgaver løses bedst i fællesskab, siger Sophie Løhde.

Baggrunden for udspillet er ønsket om nedbringe sygfraværet i den offentlige sektor. Regeringen vil fx etablere et nyt rejsehold, der kan tage rundt i hele landet for at rådgive arbejdspladser med et særligt højt sygefravær. – Et godt arbejdsmiljø og et lavt sygefravær er nogle af grundstenene for at have velfungerende arbejdspladser, der gør det muligt at skabe værdi for borgerne. Her spiller god og kompetent ledelse et vigtigt element. Sådan siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.