Optimering af smøremidler

Ny leverandør af smøremidler til Vej og Park. Optimering af smøremidlerne på værkstedet i Holbæk Kommune betød en grundig gennemgang af maskinparken og optimering af smøremiddellagret – det har gjort det væsentligt nemmere at overskue, når der skal fyldes smøremiddel på en af de mange maskiner i vognparken

På værkstedet hos Vej og Park i Holbæk Kommune stod man sidste år for at skifte til smøremidler leveret af energiselskabet OK. Det kan være en udfordring, når man har en stor og varieret maskinpark. Derfor var det en stor lettelse, at OK havde mulighed for at gennemgå alle maskinerne og rådgive omkring produkterne, inden man skiftede.

Gennem SKI-aftalen leverede energiselskabet OK allerede specialbenzin til Vej og Park, og derfor tog man også dialogen omkring smøremidler med dem. Vej og Park har en bred maskinpark, og der var meget at få overblik over for den nye leverandør.  – Vi havde behov for større overblik over smøremidlerne, og det hjalp OK os med at få. Deres smøremiddeltekniker lavede en grundig gennemgang af vores maskinpark og undersøgte kravene i forhold til alle vores maskiner,” siger Jacob Jensen, som står for den daglige drift af værkstedet og indkøb.

Inden man skiftede, var OK’s smøremiddeltekniker på besøg flere gange på værkstedet hos Vej og Park – først og fremmest for at gennemgå maskinparken og smøremidlerne, men også for at skabe tryghed blandt medarbejderne. Jacob Jensen var tilfreds med at få en ud, som kunne se helheden og mulighederne. – Vi har optimeret, så vi for eksempel er gået fra at have tre forskellige typer motorolie til kun at have én, der dækker maskinernes behov. Det gør det nemmere for medarbejderne og minimerer risikoen for fejlpåfyldninger, siger Jacob Jensen.

– OK er rigtig gode til at følge op på aftaler, og vi havde en god dialog undervejs. Det var med til at opbygge en god tillid til vores nye leverandør samtidig med, at vi mærkede en stor ekspertise og grundighed i forhold til at sikre, at vi fik de rigtige produkter til maskinerne, understreger Jacob Jensen.

 

Del dette med dit netværk: