Danmarks bedste arbejdsplads 2018

En enkel opskrift og en klar strategi. Dyb specialisering, fantastisk sammenhold og kompetenceudvikling i verdensklasse gør Elbek & Vejrup til Danmarks bedste sted at arbejde i kategorien mellemstore virksomheder. Samtidig tager de igen i år prisen som Danmarks bedste IT-arbejdsplads.

Flere års målrettet fokus på medarbejdertrivsel kulminerer nu med kåringen af rådgivnings- og IT-virksomheden Elbek & Vejrup som den bedste arbejdsplads blandt mellemstore virksomheder. Ifølge medarbejderne findes der ganske enkelt ikke et bedre sted at arbejde. Således svarer 98 pct. af medarbejderne positivt på spørgsmålet: Mit arbejde giver mening – det er ikke ’bare’ et arbejde. Kåringen er foretaget af Great Place to Work, som analyserer og certificerer virksomheder globalt og dermed sætter standarden for exceptionelt gode arbejdspladser.

Spørger man administrerende direktør Niels Elbek, er vinderopskriften enkel: – Vores strategi har fra starten af virksomhedens 22-årige historie været enkel. Vi skal være de dygtigste i Danmark inden for vores felt. Den enkle strategi har nemlig to konsekvenser: Det er nemt at tiltrække kolleger, for når du er den dygtigste til det, du laver, vil folk gerne ansættes. Og det er meget nemmere at få kunder. Den strategi holder stadigvæk, og vi siger det stadigvæk.

Medarbejdertilfredsheden og en høj fastholdelsesprocent kan i øvrigt aflæses direkte i Elbek & Vejrups økonomiske resultater. Virksomheden præsenterede i oktober det bedste resultat nogensinde i virksomhedens historie med rekordhøj omsætning og overskud.

Del dette med dit netværk: