Digitalisering

Falckchef i front for digitale SMV-millioner

Med Falcks topchef Jakob Riis, som formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er den nye erhvervsfremmebestyrelse klar med digital støtte til virksomheder

Danmarks nye erhvervsfremmebestyrelse, der er ved at forme det nye system for erhvervsfremme, er klar med 50 mio. kr., der skal støtte digital omstilling i små og mellemstore virksomheder.

SMV: Digital er et samlet program, hvor man som SMVer kan få hjælp til digital omstilling af sin virksomhed og til at styrke online salg via programmets e-handelscenter.

Under Digital omstilling og E-handelscenteret findes en række relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering og konkurrencevilkår. Adressen er https://smvdigital.dk/

Programmet er etableret med regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst og har til formål at fremme digitalisering og e-handel blandt små og mellemstore virksomheder fra alle erhverv i Danmark. Programmet løber i perioden 2018-2021. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for SMV:Digital, og Erhvervshus Midtjylland fungerer som operatør af programmet med behandling af ansøgninger, administration og spørgsmål til ordningen.