Svanemærke, EU-Blomst og verdensmål

Folkemødet ’19: Svanemærket og EU-Blomsten på mærkerne for FN’s verdensmål

Skal du til folkemøde på Bornholm i næste uge? Så kan du møde Svanemærket og EU-Blomsten i udstillingshuset ”Dit bæredygtige liv”, med mange debatter, hvor miljømærkerne er på programmet.

Besøger du Folkemødet i næste uge, vil du således opleve en festivalplads i verdensmålenes tegn med plakater, billeder m.v. Også festivalens events vil bære præg af verdensmålene. Foreningen Folkemødet skriver på hjemmesiden, at de med dette initiativ ”… vil tage ansvar for, at vi udvikler løsninger, drøfter fælles mål og udfordrer hinanden på, hvad der skal til, hvis vi skal løse de store samfundsproblemer”.

Og årets tema vækker både begejstring og genklang hos Miljømærkning Danmark: – Verdensmålene danner en perfekt ramme for vores deltagelse i Folkemødet – og vi er naturligvis på mærkerne for at vise, hvordan Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt for både forbrugere, indkøbere og virksomheder at bidrage til verdensmålene, udtaler direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen.

Del dette med dit netværk: