Her deles klima-viden

Af ProjectZero Sønderborg-områdets største virksomheder skal være de nye klima-drivers, og derfor har de været samlet til en opstartsworkshop, hvor der blev udvekslet klimaerfaringer og debatteret klimalederskab, så virksomhederne fremadrettet kan samarbejde om ProjectZero-visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029.

Det handler om Videndeling mellem virksomheder. Allan Hermanni er formand for erfaringsgruppen af de store virksomheder i Sønderborg-området, og han glæder sig over interessen fra virksomhederne til at samarbejde om klimaudfordringerne – og ikke mindst at alle vil stille deres erfaringer og viden til rådighed.

– Ved at lære af hinanden og stille vores erfaringer til rådighed kommer vi hurtigere i mål om at blive CO2-neutrale i 2029, og særligt indenfor klimastrategi, energieffektivitet og valg af energikilder har vi alle brug for at blive klogere af hinandens konkrete erfaringer og handlinger, fortæller Allan Hermanni, der på workshoppen gennemgik eksempler på, hvordan det er lykkedes at reducere CO2-udledningen på Danfoss med 27% globalt siden 2007 og det samlede energiforbrug med 43% i samme tidsrum.

Del dette med dit netværk: