INDKØB, UDBUD & OPS

Vi vinder på samarbejde

Vi vinder når vi samarbejder. Det er DI – Dansk Industris budskab til kommunerne forud for efterårets budgetaftaler. Et tættere samarbejde med virksomheder om fx praktiske eller tekniske opgaver er et altså et langt bedre alternativ end at spare på velfærden. Det handler om at få de private virksomheders innovative og socialt ansvarlige løsninger i spil til gavn for borgerne.

Der er stor forskel på, hvor meget kommuner vælger at udlicitere opgaver, og der er blevet mindre udlicitering i 2018 i forhold til året før. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, som mener, at der er økonomisk potentiale i, at kommunerne sender flere opgaver i udbud. FOA advarer derimod om at gå den vej.

Vi kan få mere velfærd for pengene ved at udlicitere flere kommunale opgaver til private firmaer. Sådan lyder udmeldingen fra interesseorganisationen Dansk Industri (DI), som i en ny undersøgelse har set på, i hvor høj grad landets 98 kommuner vælger at udlicitere opgaver til private udbydere.

– Der er et stort potentiale for at arbejde tættere sammen mellem det offentlige og private, og der er opgaver, hvor der kan være mange kommunale penge at spare, siger Jakob Scharff, der er branchedirektør hos DI til fyens.dk.