Turbo på dansk business i Tyskland

Nyt dansk-tysk tandempar vil sætte turbo på business i Tyskland – og dermed danske virksomheders entré på det tyske marked.

Business Tyskland er en sammenslutning af dansktalende virksomhedsrådgivere, som har base i Nordtyskland. Rådgivere, der kender det tyske marked og har stor erfaring med at guide danske virksomheder, der vil ind i Tyskland. Den nyvalgte ledelse består af advokat Dr. Ludwig Allkemper og reklamebureauindehaver Johannes Schröder.

Ny formand er den tyske advokat Dr. Ludwig Allkemper, der har et bredt netværk på begge sider af grænsen og er en erfaren speaker på konferencer eller uddannelsesseminarer. Han er medstifter af foreningen Business. Den nye næstformand er Johannes Schröder. Han er medindehaver af SETOFF Marketing der har base i Kolding og Flensborg. Blandt specialerne er netop markedsføring af danske virksomheder i Tyskland og vice versa.

Del dette med dit netværk: