INDKØB, UDBUD & OPS

Godt købmandskab?

Sagen om Rigspolitiets udbud af tolkeydelser har mildest talt vakt opsigt. Klager over tolkekvaliteten har været massiv. Beretninger om tolke som ikke er i stand til at oversætte korrekt, og tolke som ikke kan møde frem, har floreret i dagspressen.

Kritikken har især været rettet mod EasyTranslate, som vandt udbuddet. Især på grund af firmaets påståede tvivlsomme anprisninger i dets tilbud, som vi skrev om tidligere. Blandt translatører har også EasyTranslates løntilbud givet anledning til misnøje. Det har resulteret i manglende lyst til at blive ansat i firmaet.

Men som bekendt skal der to til en tango. Og fra translatørside er da også rettet kritik mod sagens anden part, Rigspolitiet. Som translatøren, cand. ling. merc Angela Guski i sit debatindlæg i Weekendavisen 9. august fremhæver: ”Rigspolitiet og de ansvarlige embedsmænd er egentlige skurke, der stik imod al sund fornuft udliciterer tolkning og generøst giver gevinsten til en dubiøs virksomhed, der hverken har forstand på sprog, tolkning eller det danske retssystem”.

Netop spørgsmålet om det at udlicitere tolkeopgaverne har optaget tolkene i Tolkesamfundet. Her har man hæftet sig ved, at Kammeradvokaten i en foreløbig vurdering har tilkendegivet, at opgaven formentlig skal i udbud. Rigspolitiet har imidlertid i sin redegørelse  til Justitsministeriet taget skridtet videre og på baggrund af Kammeradvokatens udtalelse anbefalet, at opgaven konkurrenceudsættes. Udover at sikre overholdelse af udbudsreglerne vil det også føre til en mere fleksibel og effektiv styring af området og samtidig frigøre personaleressourcer til andre opgaver, anfører man.

Som sagen foreligger oplyst, har Kammeradvokaten altså ikke frarådet konkurrenceudsættelse, og Rigspolitiet har med en sådan tillige ønsket at høste sidegevinster i form af bedre styring af området foruden frigørelse af personaleressourcer. En kritik af Rigspolitiet på netop det område kan derfor være svær at øjne.

Nu er det som bekendt ikke just gået Rigspolitiet som forudset. Det er derfor værd at rette blikket i en anden retning. Her kan man hæfte sig ved to afgørende forhold. Dels at der ikke længere findes en autorisationsordning for tolke, dels at Rigspolitiets udbudsmateriale omhandler meget andet end tolkekvalitet. Udbuddets tre kvalitative delkriterier indeholder tilsammen otte såkaldte pejlemærker, der hver blev tildelt point ud fra de indkomne tilbud.

Af de fem afgivne tilbud lå EasyTranslate næsthøjest på de kvalitative delkriterier. Men med et samlet gennemsnit på 7,17 point, svarende til ”En tilfredssvarende besvarelse, der opfylder betydelige dele af Ordregivers konkrete behov og krav”, altså et pænt stykke fra nummer et med 9,50 point, som balancerer mellem ”Fortræffelig” og ”Fremragende”.

Det er således på prisen, EasyTranslate vinder. Og det endda til trods for, at firmaet på dette punkt kun afgiver den næstlaveste pris. Billigste tilbud afgiver en af de andre konkurrenter, som imidlertid scorede lavt på de kvalitative delkriterier. Dermed lykkes det EasyTranslate med en samlet score på 7,59 at distancere sig fra det kvalitativt set bedste tilbud, der måtte nøjes med 7,18 point. Jo, kvalitet koster. Og når der nu ikke længere findes en autorisationsordning og man måske har ladet sig forblænde af fagre beskrivelser af en ny tolkeuddannelse og en prisbelønnet app, så kan det gå galt.

/chag