INDKØB, UDBUD & OPS

I can hop, I can run

Lisbet Pors Abildager, foto Tolkesamfundet.dk

Køb af tjenesteydelser volder let skuffelse. Hos ordregiver såvel som tilbudsgiver. Sagen om Rigspolitiets udbud af tolketjenester er det aktuelle eksempel herpå. Tolkesamfundets formand, Lisbet Pors Abildager forklarer.

Af Claës Hagström, claes@udbudsmedia.dk

Når domstolene havde brug for en tolk, gik man ind i Rigspolitiets tolkeliste for at finde en egnet tolk. Sådan var det frem til april dette år. Men så var det slut. Tolkeydelser til Justits- og Udlændinge- og Integrationsministeriet ressort var kommet i udbud. Firmaet EasyTranslate havde vundet opgaven.

Tolkehvervet under afvikling
Det har ikke ført til forbedringer, hverken for tolkene eller Rigspolitiet lyder det fra Lisbet Pors Abildager. ”Konsekvensen af udbuddet har været en nedgang i tolkenes honorar og arbejdsvilkår samt dårlig tolkekvalitet”, forklarer Lisbet Pors Abildager. Årsagen er som følger. Tolkebureauer er i virkeligheden bookingfirmaer som ikke har kendskab til tolkefaget. EasyTranslate i det konkrete tilfælde kan ikke stå inde for den faglige kvalitet, tolkene i deres database har. Og det eneste sted EasyTranslate kan tjene sine penge, er ved at tage en andel af tolkehonoraret.

Som de enkeltmandsvirksomheder tolkene fra Rigspolitiets liste er, har udsigten til en honorarnedgang på op til 60 procent været katastrofal. Derfor, men også fordi de ikke vil slås i hartkorn med uuddannede og uerfarne tolke i EasyTranslates database, har de søgt andre græsgange. ”Der foregår en hjerneflugt fra tolkehvervet i disse tider”, siger Lisbet Pors Abildager. Tolkene søger opgaver, hvor de er i direkte kontakt med deres kunder. Og da der er færre opgaver til ordentlig betaling, forlader de resterende langsomt tolkefaget. ”Derfor, og fordi sproguddannelserne ved uddannelsesinstitutionerne er blevet udvandet, kommer der heller ikke nye tolke ind i branchen”, forklarer Lisbet Pors Abildager.

Manglende kvalitetsstempel
Før i tiden borgede betegnelsen statsautoriseret translatør for kvaliteten. Men den beskyttede titel er afskaffet. Dermed har Rigspolitiet måtte forlade sig på, at de tilgængelige tolke gennemgår en række tests og kurser i blandt andet sprog og tolkeetik, foranstaltet af private virksomheder, inden de kan benyttes.

Som kritikken fra domstole, Udlændingestyrelsen, Politiforbundet og Advokatsamfundet, viser, har disse tests og kurser ikke haft tilstrækkelig effekt. Med andre ord, Rigspolitiet har købt katten i sækken.

”Tolk er ikke en beskyttet titel. Og der er forskel på tolkning som en profession og så det at kunne to sprog”, fastslår Lisbet Pors Abildager. Hun håber på, at man herhjemme vil indføre en offentlig certificering i stil med den, nordmændene har. Der er det en kompetent uddannelsesinstitution som står for certificeringen.

Indtil det måtte ske, kan tolkeprofessionen med det herskende regime rende og hoppe.