Google investerer i sol

Google vil investere i solcelleparker i fem danske byer. Den amerikanske it-gigant Google oplyser, at de har investeret i danske anlæg i forbindelse med, at det annonceres sammen med en række investeringer i vedvarende energi i flere lande.

Ifølge Energy Supply bliver solcelleparkerne i Danmark placeret i Morsø, Gimming ved Randers, Norddjurs, Rødby Fjord og Næstved. De første tre parker ventes at være i drift i sommeren 2020, mens de sidste to følger til efteråret i 2020. – En virksomhed som Google bruger meget energi, fordi vi er med til at holde internettet kørende 24 timer i døgnet. Men vi føler samtidig et enormt ansvar for, at det sker på en så bæredygtig måde som overhovedet mulig, siger Googles danske direktør, Malou Aamund, i en pressemeddelelse.

Virksomheden Better Energy skal stå for at opføre de tre parker i Næstved, Norddjurs og Gimming. Ud over solcelleparkerne i Danmark annoncerer Google investeringer i vedvarende energi i USA, Chile, Sverige, Finland og Belgien.

Del dette med dit netværk: