MARKEDS- & AKTØRNYT

Tilsyn har el-fokus

Forsyningstilsynet har arbejdet på at offentliggøre tre analyser, der viser, at der skal ske ændringer omkring reguleringen af elsektoren. Forsyningsstilsynets direktør, til Finans, at det vil overraske, hvis ikke der sker noget på baggrund af de analyser, som der nu er lavet.

Tilsynet har identificeret nogle problemer, som der bør gøres noget ved, siger tilsynets direktør.  Ifølge den ene analyse er reguleringen ikke stærk nok til at sikre, at netselskaberne ikke giver fordele til koncernforbundne handelsselskaber – enten direkte eller indirekte gennem andre koncernforbundne aktiviteter.I en anden analyse har Forsyningstilsynet selv kigget på personsammenfald mellem monopolselskaberne og de kommercielle selskaber. Og analysen viser, at der er et potentielt problem.

En tredje analyse har Forsyningstilsynet valgt at opgive. Ideen var at undesøge de regnskabsmæssige nøgletal for at vise, om de koncernforbundne elhandelsselskaber har en fordel. Men her har Forsyningstilsynet ikke haft tilstrækkeligt med data, oplyser Carsten Smidt til Finans.