Papirøen – NCC opgave for 1 milliard

Det bliver NCC, der skal forsyne Papirøen med spændende storbyggeri til boliger, erhverv og fritid. NCC har indgået betinget kontrakt på totalentreprisen på det nye byggeri Christiansholm med Udviklingsselskabet CØ P/S. Kontrakten er på 1,2 mia. kr. Bag selskabet står Danica Ejendomsselskab (50%), Unionkul Ejendomme (37,5%) og Nordkranen (12,5%).

Christiansholm er det sidste kajområde, der mangler at bliver udviklet i Københavns inderhavn. Nu får den gamle Papirøen nyt liv med et unikt projekt, der dækker hele holmen og bl.a. omfatter ejerlejligheder, almene boliger, et hotel og en markedshal til butikker, cafeer, restauranter og kulturliv. – Dette projekt er en af vores mest alsidige opgaver nogensinde, og vi har bragt alle vores faglige og innovative kompetencer inden for fundering, råhus og byggeri grundigt i spil. Ambitionerne er høje hos både arkitekt og bygherrer, og nu glæder vi os til at omsætte visionerne til virkelighed, siger direktør Palle Bjerre Rasmussen, NCC Danmark.

NCC har i projekteringen bl.a. bidraget med at løse den logistiske udfordring i at etablere byggeplads på en ø midt i byen samt med at indfri ideen om en utraditionel facade bestående af beton og tegl, der afspejler Papirøens tidligere industrielle look og de gamle pakhuse langs havneløbet.

Sammen med bygherre skal NCC nu udforme detaljerne i projektet, så der kan opnås byggetilladelse, hvorefter det forventes ordreregistret i andet kvartal 2020. Papirøen er aktuelt også omtalt for de nye studieboliger – Urban Riggers, der er “søsat. Der er tale om  – den perfekte studie ø. Udover Urban Riggers studieboliger på vand, har Copenhagen Village indrettet studieboliger i containere (på land). Der er således grobund for et sprudlende studiemiljø med masser af fysiske og kulturelle muligheder på Refshaleøen til de mange studerende. I 2016 åbnede Inderhavnsbroen (også kaldet ”Kyssebroen”), som forbinder Nyhavn og Holmen, hvilket har gjort det muligt at cykle fra Refshaleøen til Kongens Nytorv på under 10 min. I forhold til offentlig transport er Refshaleøen begunstiget af såvel havnebusser som almindelige busser, som begge stopper lige ved Urban Rigger.

Del dette med dit netværk: